Dansk spillelicens og Spillemyndigheden: sådan reguleres markedet

Redaktion «Bookmaker Oversigt» maj 22, 2026 Læsetid: 21 min

Derfor kræver det en dansk licens at udbyde væddemål

Første gang jeg sad over for en compliance-ansvarlig fra et udenlandsk betting-selskab i 2016, begyndte samtalen sådan her: “Hvor meget koster det egentlig at komme ind på det danske marked?” Svaret er kendt i branchen, men for de fleste spillere er det abstrakt. I praksis kræver det en ansøgning til Spillemyndigheden, et gebyr i hundredtusinde-kronersklassen, et certificeret teknisk setup, en godkendt ansvarligt-spil-politik og en dansk compliance-funktion. Sammenlagt betyder det, at ingen kommer ind på markedet ved et tilfælde.

Scope for denne artikel: jeg forklarer, hvordan det danske licensregime virker som system — hvem tilsynet er, hvilke typer tilladelser der findes, og hvorfor kanaliseringsgraden ligger i europæisk top. Den konkrete procedure — ansøgningsblanketter, tillæg A og B, dokumentkrav trin for trin — hører hjemme i en detaljeret guide, jeg henviser til undervejs.

Hvorfor det overhovedet betyder noget for dig som spiller? Fordi licenssystemet er det eneste, der binder en bookmaker til MitID-identifikation, ROFUS-tilkobling, tabsgrænser og DNS-blokering af ulovlige konkurrenter. Uden dansk licens — ingen af de ting. Med licens forpligter udbyderen sig til hele kataloget. Det har målbare konsekvenser: siden liberaliseringen i 2012 er andelen af BSI, der kommer fra online-spil, steget til 68 procent i 2024 — en stigning på 37 procentpoint siden starten. Det tal er ikke bare statistik. Det er beviset på, at regulering kan flytte et helt marked fra gråzone til kontrolleret rammer, hvis den er stram nok.

Jeg tager dig igennem mekanikken bag. Uden juristjargon, men uden at gå på kompromis med, hvad der faktisk står i loven.

Spillemyndigheden: hvem er de, og hvad laver de?

Da jeg første gang besøgte Spillemyndighedens kontor i Odense, ventede jeg et gråt ministeriums-rum. I stedet sad jeg over for en afdeling, der minder mere om et finanstilsyn end om en myndighed med forbud-og-tilladelse-tænkning. Den detalje er vigtig for at forstå, hvorfor dansk regulering virker, som den gør.

Spillemyndigheden er en styrelse under Skatteministeriet. Den blev etableret i sin nuværende form samtidig med liberaliseringen i 2012 og har én kerneopgave: at administrere spilleloven og sikre, at det danske spilmarked er attraktivt, ansvarligt og under opsyn. Konkret betyder det, at styrelsen både giver tilladelserne, indkræver gebyrerne, kører det tekniske tilsyn, driver ROFUS-registret og fører sanktioner mod ulovlige udbydere.

I praksis dækker arbejdet fire hovedspor. Licensgivning — at behandle ansøgninger, vurdere økonomisk og teknisk egnethed, udstede tilladelser. Løbende tilsyn — overvågning af BSI-indberetninger, spilmønstre, markedsføring og compliance med hvidvaskloven. Forbrugerbeskyttelse — driften af ROFUS, oplysningsarbejde, StopSpillet-samarbejde, særlige indsatser mod ungdomsspillere. Håndhævelse — påbud, bødeforelæg, politianmeldelser og DNS-blokering af ulovlige sites.

Størrelsen af opgaven kan måles. Alene fra september til december 2024 udstedte Spillemyndigheden 55 nye spilleverandørtilladelser, efter at et nyt krav trådte i kraft 1. september 2024. Det er ikke et stille tilsyn, der venter på henvendelser. Det er en myndighed, der aktivt skruer på markedets infrastruktur.

Direktørrollen har Anders Dorph i øjeblikket, og hans linje er offentligt kendt: data først, påbud derefter. I juni 2025, da ROFUS rundede 60.000 registreringer, sagde han: “Tallene bekræfter en tendens, vi har set i flere år — nemlig at unge mænd er i særlig risiko for problematisk spilleadfærd. Derfor arbejder vi målrettet med oplysning i netop denne gruppe, bl.a. gennem oplæg på ungdomsuddannelser.” Det er en myndighed, der taler målrettet om sine egne data og handler på dem, ikke bare registrerer dem.

For en bookmaker betyder det, at man ikke kan nøjes med at sende en ansøgning ind og så køre videre uberørt. Indberetninger er månedlige. Afvigelser bliver opdaget. Det er en del af, hvorfor kanaliseringsgraden ligger, hvor den ligger — og hvorfor de bookmakere, der er på det danske marked i dag, generelt er der, fordi de kan leve med strammere rammer end i det meste af EU.

Typer af tilladelser: væddemål, onlinekasino og mini-licens

Hovedreglen overrasker de fleste, jeg taler med: én dansk spillelicens findes ikke. Der findes en håndfuld, og de dækker forskellige aktiviteter med forskellige krav. En bookmaker kan udmærket have tilladelse til væddemål men ikke til onlinekasino. Eller omvendt. Eller begge dele. Strukturen betyder, at man som spiller kan stå over for to selskaber, der ligner hinanden til forveksling i forhold til markedsføring, men juridisk har forskellige rammer.

Den centrale opdeling er mellem væddemål og onlinekasino. Væddemålslicensen giver ret til at udbyde odds på sportsbegivenheder, politik, e-sport og andre begivenheder med et ukendt udfald. Onlinekasinolicensen dækker slots, roulette, blackjack, live-dealer-spil og poker. To separate tilladelser, to separate gebyrer, to separate compliance-ordninger. I 2024 havde Danmark 26 tilladelser til væddemål og 40 tilladelser til onlinekasino — tallene overlapper delvist, fordi mange udbydere har begge, men ikke alle.

Udover hovedlicenserne findes mini-licensen, som mange spillere ikke kender. Den retlige grundtekst kalder den “indtægtsbegrænset tilladelse” og sætter et BSI-loft på én million kroner om året. Ideen bag er at give et adgangspunkt for mindre aktører — specialiserede udbydere, nichesportsprodukter, kooperative foreninger — uden at kræve fuldt gebyr og infrastruktur. I 2024 havde tre af væddemålstilladelserne og tre af onlinekasinotilladelserne denne status. Det er ikke et stort segment, men det er bevidst holdt åbent som ventil for innovation.

Der er også tredjeparts-tilladelser. Siden 1. september 2024 kræves spilleverandørtilladelse for virksomheder, der leverer spilindhold til bookmakere — slot-providers, live-dealer-studier, odds-leverandører. Kravet løste et hul, hvor underleverandører opererede uden direkte tilsyn. Med 55 tilladelser givet bare i de første fire måneder blev underløbet formelt trukket ind under det samme sikkerhedsnet som hovedaktørerne.

Landbaserede spil har deres egen struktur: spillehaller, kasinoer, totalisatorspil på heste, lotterier. Dem går jeg ikke i dybden med her, fordi denne artikels fokus er online-væddemål. Men det er værd at vide, at det samme tilsyn dækker hele paletten — det er ikke to forskellige myndigheder, der skal koordineres, det er én, der ser hele markedet som ét regulatorisk rum.

Konsekvensen for dig som spiller er enkel: tjek altid, hvilken aktivitet du reelt spiller. Et selskab med væddemålslicens må ikke lovligt tilbyde dig slots, selv hvis deres hjemmeside lagde op til det. Den type overtrædelser er sjældne blandt de licenserede, men de er grunden til, at et spil skal matche den konkrete tilladelse — ikke bare en eller anden licens.

Ansøgningsproces: hvad koster det, og hvad kræves?

Et selskab ringede til mig for et par år siden og spurgte, om jeg mente, det var realistisk for dem at søge dansk licens med tre måneders forberedelse. Jeg sagde nej. Ikke fordi tidsrammen i sig selv er umulig — Spillemyndigheden har en officiel behandlingstid i måneder snarere end år — men fordi selve dokumentgrundlaget tager længere tid at bygge end at sende ind. Ansøgningen er ikke et formular-spørgsmål. Den er et kompendium.

Det konkrete gebyr er 343.300 kroner for en selvstændig væddemålslicens i 2026. Ønsker udbyderen at kombinere med onlinekasino, stiger gebyret til 480.600 kroner. Det er engangs-betalingen for selve ansøgningsbehandlingen. Derudover kommer den årlige licensafgift, som er gradueret efter BSI — jo større indtægt, jo højere afgift — og som betales hvert år, så længe tilladelsen er aktiv. Gebyrerne reguleres årligt, og Spillemyndigheden offentliggør oversigten i efteråret forud for det kommende år.

Hvad skal være i ansøgningen? Det korte svar: dokumentation for, at selskabet er økonomisk solidt, teknisk kompetent, ejet af identificerbare fysiske personer uden kriminel baggrund, at der findes en dansk eller EU-baseret compliance-ansvarlig, og at alle tekniske systemer er certificeret hos en akkrediteret testorganisation. Hvert enkelt punkt skal være dokumenteret med bilag — reviderede regnskaber, personlige erklæringer, tekniske certifikater, forretningsplaner, beskrivelser af ansvarligt-spil-foranstaltninger.

Særligt den personlige vandelskontrol er en ofte undervurderet barriere. Alle medlemmer af bestyrelse og direktion — og ofte også større ejere — skal afgive personlige erklæringer og godkendes individuelt. Ét navn med en relevant dom i baggagen kan blokere hele ansøgningen. Flere ansøgninger er over årene endt med, at et selskab måtte omstrukturere ejerkredsen før tilladelse kunne gives.

Økonomisk vurdering foregår på to lag. Det første er likviditet: kan selskabet overhovedet dække ansøgningsgebyret, årlige afgifter og de første års driftstab? Det andet er stabilitet: er moderselskabet solidt nok til at bære eventuelle tab, og er der regnskabsaflæggelse, der dokumenterer det? Mange af ansøgningerne i de seneste år har været datterselskaber af store europæiske grupper, netop fordi enkeltstående aktører ikke har økonomisk dybde til at klare kravene.

Efter tilladelse er givet, starter den månedlige indberetning. BSI, bets, udbetalinger, bonuskampagner, mistænkelige transaktioner under hvidvaskloven, ansvarligt-spil-interventioner — alt rapporteres efter faste skemaer. Det er ikke papirnusseri. Det er dataflowet, der gør, at Spillemyndigheden faktisk kan se, hvad der foregår i realtid, og reagere på afvigelser.

Krav til teknisk opsætning og spilleverandører

Det tekniske lag er det sted, hvor mange ansøgere undervurderer kompleksiteten. Et spilsystem skal leve op til Spillemyndighedens tekniske krav fra bunden — ikke bare som en overflade-integration mod ROFUS og MitID, men helt ned i, hvordan tilfældighedsgeneratorer verificeres, hvordan logfiler opbevares, hvordan databaser sikres, og hvordan dataudveksling med myndigheden foregår.

Certificeringen laves af akkrediterede testlaboratorier. Det er ikke Spillemyndigheden, der selv kontrollerer software. De stiller kravene og godkender testhusets rapporter. For en bookmaker, der bygger sit system selv, kan testfasen alene strække sig over måneder. For dem, der bruger standardplatforme fra etablerede leverandører, er der gensidig genbrug — men systemet skal stadig godkendes specifikt for det danske marked.

Siden 1. september 2024 er spilleverandørtilladelsen blevet en formel forudsætning. Før det kunne en bookmaker bruge enhver slot-leverandør, som havde EU-godkendelse. Nu skal leverandøren selv have dansk tilladelse. Det lyder som en detalje, men i praksis har det givet Spillemyndigheden direkte sanktionsadgang mod underleverandører — tidligere kunne en problematisk leverandør kun rammes gennem den bookmaker, der brugte den. Nu kan leverandøren selv få påbud og bødeforelæg. 55 tilladelser blev givet fra september til årets udgang 2024 alene, og det tal er siden kun steget.

Liberaliseringen af markedet i 2012

Før 2012 var det danske spilmarked et monopol. Danske Spil — den tidligere Dansk Tipstjeneste — havde eneret på næsten alle former for kommercielt væddemål, med en baggrund, der går tilbage til tipssedlen i 1948. Det system havde holdt i årtier, men omkring 2010 var situationen blevet uholdbar. Danskerne spillede hos udenlandske bookmakere uanset monopolet. Skatteindtægterne forsvandt. Forbrugerbeskyttelsen var ikke-eksisterende, når spil foregik på engelske, maltesiske og gibraltar-licenserede sites uden dansk regulering i billedet.

Liberaliseringen den 1. januar 2012 var derfor ikke et ideologisk ønske om mere spil. Den var en pragmatisk indrømmelse af, at et lukket marked ikke kunne holdes lukket i en digital tidsalder. I stedet valgte Folketinget at kanalisere spillet ind i et reguleret miljø — åbne markedet for private udbydere mod til gengæld at kræve dansk licens og dansk tilsyn.

Modellen var dengang kontroversiel, blandt andet fordi EU-Kommissionen havde varslet retslig indgriben mod det gamle monopol. Danmark valgte at komme forud for konflikten ved selv at åbne markedet. Det gav en pragmatisk overgang, hvor Danske Spil beholdt monopol på lotterier og visse landbaserede spil, mens væddemål og onlinekasino blev åbnet for konkurrence. Det var en hybrid model, men den virkede — fordi den bevidst lagde barriereren for udenlandske udbydere lavt nok til at få dem ind i systemet og høj nok til at frasortere spekulative aktører.

Resultatet fra dag ét var et marked med flere udbydere og en hastig stigning i dansk-licenseret BSI. Den efterfølgende udvikling har fulgt en klar kurve: fra monopol-marked til et konkurrencepræget, men skarpt reguleret, landskab. I 2024 kom 68 procent af al BSI fra online-spil — det tal var 31 procent i 2012. Stigningen på 37 procentpoint er udtryk for to ting samtidigt: at danskerne har flyttet sig fra landbaserede butikker til app og browser, og at liberaliseringen lykkedes med at indfange det online-skifte i stedet for at lade det ryge til udlandet.

En anden detalje ved 2012-reformen: Morten Rønde, som i dag er direktør for brancheorganisationen Spillebranchen, var dengang chefkonsulent i Skat og hjalp med at udforme rammerne. Det er sjældent, at den samme person har set reguleringen fra begge sider — først som embedsmand, så som branche-repræsentant. Hans kommentar om branchens egen dynamik er interessant: “Det gode og det dårlige ved spillebranchen er, at det er meget, meget svært at se mere end to år ud i fremtiden. Lige pludselig kan der komme en ny måde at spille på, som gør, at hele markedet flytter sig hurtigt.” Den indsigt har ikke mistet relevans i de 14 år siden liberaliseringen.

Kanaliseringsgraden: hvorfor Danmark ligger i top 5

Kanaliseringsgrad er et teknisk begreb, som betyder lidt anderledes afhængigt af, hvem der bruger det. Jeg holder mig til Spillemyndighedens definition: andelen af den samlede danske bruttospilleindtægt, der går gennem licenserede kanaler. Resten tilfalder udenlandske, ikke-licenserede udbydere. Et tal på 91,5 procent betyder altså, at kun 8,5 procent af det, danskerne spiller for, sker uden for det regulerede system.

Det tal er langt over EU-gennemsnittet. I 2024 placerede Danmark sig på en 5. plads i Europa efter denne opgørelse. Plads 1-4 varierer fra år til år mellem Frankrig, Storbritannien, Spanien og Sverige, alle lande med tætte reguleringsregimer. Lavere placerede lande — Tyskland, Holland, Italien — har typisk enten tungere skatte-regimer eller mere restriktive produktkataloger, hvilket presser spillere mod udenlandske alternativer.

Hvorfor ligger Danmark højt? Fire faktorer vejer tungt. Først spiller-brugervenligheden: MitID-login tager sekunder, udbetalinger via MobilePay er direkte, alle bookmakere har dansk kundeservice. Så produktbredden: 26 væddemåls-licenser og 40 onlinekasino-licenser i 2024 betyder, at spillerne sjældent mangler et tilbud, de ellers ville søge i udlandet. Dernæst skatte-strukturen: udbydernes afgifter er høje nok til at finansiere systemet, men ikke så høje, at priskonkurrencen kvæles — et problem Tyskland har kæmpet med. Og endelig håndhævelsen mod ulovlige sider: DNS-blokering, betalings-interception, markedsførings-sanktioner.

Fra 2023 til 2024 rundede kanaliseringsgraden 91,5 procent, op fra 90,8 procent året før. Den bevægelse fremad er småt i overfladen, men den er indikativ: reguleringen virker løbende strammere, ikke løsere. Særlig i 2024 gav det nye krav om spilleverandørtilladelse et skub, fordi den sidste rest af gråzone-leverandørernes aktivitet blev tvunget ind under myndighedstilsynet.

Der er dog en modtendens, som Spillemyndigheden selv har flaget. H2 Gambling Capital offentliggjorde i oktober 2025 en analyse, der pegede på, at andelen af ulovligt spil i Danmark næsten er fordoblet fra ca. 14 procent til 28 procent på få år. Tallet kolliderer umiddelbart med Spillemyndighedens egen kanaliseringsgrad på 91,5 procent, og forskellen ligger i metoden — H2 ser bredere på grå-markedet, herunder krypto-kasinoer, skin-betting og streaming-platforme, som ikke fanges i de traditionelle opgørelser.

Morten Rønde sagde om tallene: “Det her er et wake-up call. Når under en fjerdel af spillet er i det regulerede system, taber vi beskyttelsen af forbrugerne. De udenlandske sider har ingen MitID, ingen tabsgrænser og ingen reelle værn.” Kommentaren handler om en specifik segment af spillet, men pointen står: kanaliseringsgraden er ikke en statisk gevinst. Den skal forsvares aktivt, og det er en del af baggrunden for Spilpakke 1 og de fremtidige stramninger. For en detaljeret forståelse af, hvordan det hænger sammen med forbrugerbeskyttelse, er der mere at hente i artiklen om ansvarligt spil og ROFUS.

Spilleafgiften: hvad betaler bookmakerne til staten?

Et spørgsmål, jeg ofte får, er, om de danske bookmakere tjener tykt på deres margin og bare lægger det hele i pengekassen. Det billede er groft misvisende. Når man regner afgifter, gebyrer og pligtige bidrag sammen, er den effektive skatteramme på en dansk væddemåls-operation betragtelig — og det er en stor del af grunden til, at markedet ikke er oversvømmet af tilbydere.

Grundafgiften på BSI er i dag 28 procent. Det er afgiften på bruttospilleindtægt, altså forskellen mellem indsatser og udbetalte gevinster. Afgiften betales månedligt til Spillemyndigheden på baggrund af de indberettede tal. Derudover betales den årlige licensafgift, som graduerer efter BSI-størrelse — jo større omsætning, jo højere fast afgift. Oveni kommer ansøgningsgebyrer, teknisk certificeringsomkostninger og bidrag til ansvarligt-spil-indsatser.

Den samlede ramme er kalibreret på en bestemt måde: høj nok til at staten får en reel indtægt fra markedet, men lav nok til at danske bookmakere kan være konkurrencedygtige mod udenlandske alternativer. Hvis afgiften var for lav, ville regulering være en taber for statskassen. Hvis den var for høj, ville kanaliseringsgraden falde, fordi spillerne ville søge billigere odds i udlandet. 28 procent har i praksis vist sig at være et leverbart kompromis — i 2024 nåede markedet en samlet BSI på 11,0 milliarder kroner, en stigning på 5,6 procent sammenlignet med 2023, og statens afgiftsindtægt fulgte med proportionalt.

Til sammenligning er den tyske væddemålsafgift 5,3 procent af indsatsen — ikke af BSI, men af den samlede stakes. For spilleren ser det umiddelbart bedre ud, men i praksis betyder det, at tyske bookmakere har presset margin op for at finansiere afgiften, og at kanaliseringsgraden der ligger markant under den danske. Afgiftens struktur er vigtigere end dens sats. En BSI-baseret afgift er neutral i forhold til margin — den bookmaker, der tilbyder lavere margin, afgiftes ikke højere, hvilket beskytter priskonkurrencen mellem udbyderne.

Hvad får staten ud af det? Ud over den direkte afgift finansierer systemet Spillemyndighedens egne omkostninger, ROFUS-driften, forebyggelses- og behandlingsbidrag til ludomani-indsatsen, og det bredere oplysningsarbejde. I finansloven for 2025 blev der afsat 42,7 millioner kroner specifikt til ludomani-forebyggelse og -behandling — en bevilling, der i praksis finansieres gennem spilleafgiften og andre relaterede indtægter fra markedet.

For spilleren betyder hele denne afgiftsstruktur én konkret ting: dine gevinster er skattefri. Afgiften tages af bookmakeren, ikke af dig. Det er en af grundene til, at dansk licens overhovedet har værdi for spilleren — ikke fordi odds er bedre, men fordi nettoudbyttet efter skat altid er 100 procent af nominelt udbytte. Den samme logik gælder ikke, hvis man spiller uden for EU. Den detalje overser mange, indtil regningen kommer fra Skattestyrelsen.

Tilsyn, påbud og sanktioner ved overtrædelser

En ting er at få licens. En anden er at beholde den. Mange ansøgere undervurderer, hvor aktivt det løbende tilsyn er, og hvor hurtigt en overtrædelse kan blive alvorlig. Lad mig bryde det ned.

Tilsynet foregår på tre niveauer samtidigt. Det første er data-tilsyn. Bookmakere indberetter månedligt til Spillemyndigheden — BSI, antal aktive spillere, bonusudbetalinger, ROFUS-interventioner, mistænkelige transaktioner under hvidvaskloven. Afvigelser fra forventede mønstre udløser opfølgning. Hvis et selskab pludselig indberetter markant flere ungdomsspillere, hvis bonus-udbetalinger stikker af fra den normale fordeling, eller hvis ROFUS-interventioner falder uden forklaring, får compliance-ansvarlige et brev.

Det andet niveau er inspektion. Spillemyndigheden har hjemmel til at foretage stedlige kontroller — både hos bookmakeren selv og hos de tekniske leverandører. Tilfældighedsgeneratorer kan re-certificeres. Logfiler kan trækkes ud. Marketing-materiale kan granskes. De fleste inspektioner er varslede, men ikke alle. Særlig ved mistanke om hvidvask eller systematisk fortielse kan tilsynet rykke uvarslet.

Det tredje niveau er markedsovervågning. Spillemyndigheden følger reklamer på tv, radio, streaming og sociale medier, samt affiliate-sider og sponsorater. Her har branchen i flere år balanceret på en skarp kant: en reklame, der præsenterer gevinster uforholdsmæssigt positivt, som underspiller tab, eller som retter sig mod unge, kan få selve reklamens ophavsmand et påbud. Antallet af spilreklamer på dansk tv steg 70 procent fra 2020 til 2024, og på radio 102 procent — en stigning, der direkte motiverede den senere indgriben med Spilpakke 1.

Sanktionskataloget er gradueret. Mildeste trin er en mundtlig bemærkning. Så kommer skriftligt påbud, som skal dokumenteres rettet inden for en bestemt frist. Derefter bødeforelæg, typisk på seks- til syv-cifrede beløb afhængigt af overtrædelsens karakter. I alvorligste tilfælde — gentagne overtrædelser, økonomisk kriminalitet, aktiv vildledning — kan licensen inddrages, midlertidigt eller permanent.

Eksemplerne fra praksis er lærerige. I 2025 blev flere bookmakere pålagt bøder for ulovlig markedsføring af velkomstbonusser, hvor bonussen blev præsenteret uden tydelig angivelse af omsætningskrav. I andre sager har ansvarligt-spil-forseelser — manglende ROFUS-interventioner, utilstrækkelig identifikation af problemspil — udløst sanktioner. I forhold til ulovlige udbydere rækker Spillemyndighedens hjemmel til DNS-blokering af selve hjemmesiderne, men ikke nødvendigvis til reklameformidlere.

Anders Dorph har præciseret den juridiske grænse: “Der er i spilleloven hjemmel til at DNS-blokere de hjemmesider, som udbyder spil ulovligt. Dermed giver spilleloven ikke hjemmel til DNS-blokering af hjemmesider, der formidler til eller reklamerer for ulovlige spiludbydere.” Det er en vigtig detalje, som har givet grundlag for lovgivningsinitiativ om at lukke hullet — en diskussion, der stadig kører i 2026.

For en bookmaker med dansk licens er summa summarum: tilsyn er kontinuerligt og datadrevet. Du kan ikke gemme dig i statistikken. Og sanktionerne er reelle nok til, at de store spillere på markedet bruger markante ressourcer på compliance — det er sjældent undtagelsen at få påtale, det er undtagelsen at undgå den helt.

Ofte stillede spørgsmål om dansk spillelicens

Nedenstående tre spørgsmål er dem, der konsekvent kommer igen, når jeg taler med både spillere og ikke-licenserede aktører, der overvejer markedet. Svarene er de samme i 2026 som for et par år siden, men formuleringerne er værd at have helt præcise.

Skabt af redaktionen på ”Bookmaker Oversigt”.